Fotografering i Pulsen

“Et billede siger mere end 1000 ord”.

I Pulsen tager vi ofte billeder, når vi har arrangementer, prøvetimer eller ganske almindelige hverdagssituationer. Vi bruger nogle af billederne til markedsføring på vores hjemmeside, informationsskærme, plakater, facebook og en sjælden gang i annoncer.

Vi bestræber os på at tage billederne af situationer og ikke som portrætter af de udøvende. Hvis du kan se, at vi tager billeder, og du ikke ønsker at være med på billederne, er det helt ok. Hvis vi kan bede om lov til at tage billeder uden at forstyrre, vil vi også gøre det.

Vi har intet ønske om at genere nogen ved at tage billeder eller bruge billederne til markedsføring. Skulle du se dig selv på et billede, som du gerne vil have et print af, kan du altid få det. Hvis vi har brugt et billede af dig, som du gerne vil have fjernet, så gør vi det med det samme.

Datatilsynet skriver om denne slags billeder således:

Datatilsynet definerer således: “Situationsbilleder defineres i denne sammenhæng som billeder, hvor en aktivitet eller en situation er det egentlige formål med billedet. Det kunne f.eks. være gæster til en rockkoncert, legende børn i en skolegård eller besøgende i en zoologisk have……Da der er tale om en helhedsvurdering af formålet med offentliggørelsen, skal offentliggørelse ske under skyldig hensyntagen til karakteren af billedet, herunder den sammenhæng, hvori billedet optræder og formålet med offentliggørelsen. Det afgørende kriterium er, at den afbildede ikke med rimelighed må kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, f.eks. i markedsførings eller andet kommercielt øjemed. Billederne skal således være harmløse.”

http://www.thephotographer.dk/Teknik/Andet/Lovgivningen.htm