Glæd jer til en aften med bankende høj puls, brændende muskler og masser af kalorier bagefter. Tag fat i vennerne og veninderne, dem fra kortklubben, mødregruppen og alle naboerne, og kom til Puls & Pizza!

HVAD SKAL VI?
Vi starter med 90 minutters træning med Alla Hansen, Ida Bregnhøj og Allan Simonsen, instruktørerne på Pulsens styrkehold Puls&Styrke og StramOp! Vi får pulsen helt op at ringe, styrketræner hele kroppen, og skal også konkurrere lidt. Bagefter er der mulighed for bad, inden vi går i cafeen og spiser pizza til vi revner.

HVAD KOSTER DET?
For 100kr. får du 90 minutters intens træning, pizza- og salatbuffet og den første øl eller sodavand. Derefter sælger cafeen øl, vin og vand til rimelige priser. Køb din billet på Pulsens hjemmeside eller via link her i opslaget.

HVAD HVIS JEG HAR KAGEARME?
Alle kan være med - vi bruger hovedsageligt egen kropsvægt, og tilbyder alternativer til de fleste øvelser. Hvis man helst bare vil grine og pege, er der ganske god udsigt til træningen fra cafeen.

Hvor melder jeg mig til
Her!!!