Foredrag – Vi søger Kærlighed – med Lene Beier

Vi holdt foredrag med Lene Beier i Pulsen onsdag d. 29. marts 2017

Kendt tv-vært – Skivepigen Lene Beier gæster Pulsen i Salling

Lene kaldte sit foredrag ”Vi søger kærlighed”, hvor hun bla. tog os med ”bag kameraet”. Hun fortalte om, hvordan man laver tv, berettede om de spændende mennesker hun møder og de sjove historier.  Hun kom også omkring ”Landmand søger kærlighed” fra tidligere sæsoner og om den sæson, hun skulle i gang med til maj.

Lene (født Ransborg) er sikkert kendt af mange på egnen, da hun er født og opvokset i Skive. Lene blev i 2014 kåret som ”Årets stjerneskud” af Billed Bladets læsere og i år løb Lene med prisen som årets kvindelige underholdningsvært til TV-Guldfest. Siden Lene fik sit gennembrud i ”Frihuset” på TV2Fri, er det gået stærkt. Hun har været vært på flere programmer og mange har sikkert fulgt hende i det populære program ”Landmand søger kærlighed”. Flere af os har sikkert også siddet klistret foran skærmen fredag efter fredag og fulgt Lene og Frederik, da hun trådte sine dansesko i det netop afsluttede program ”Vild med dans”. 

Se billeder fra en vores hyggelig aften her.