Pulsen Wellness Center

Varmtvandsbassin
I Pulsen har vores varmvandsbassin og wellnesscenter mange funktioner. Bassinet er 84 m², 1,35 meter dybt, 14 meter langt og med indbygget spabobler og massagedysser.

Sauna
Der er sauna knyttet til Wellness Centret som man har fri adgang til når man befinder sig i Wellness området. Det er muligt selv at regulere temperaturen efter behov.

RelaxZone
En lille zone knyttet til Wellness Centret med nogle få stole og borde, hvor man kan slappe lidt af og evt få sig en snak.

Udlejning
Drømmer du om wellness helt for jer selv? 🌿
Det er muligt at leje Wellness-centret til private arrangementer uden for den normale åbningstid.
Wellness er oplagt til f.eks. en hyggelig aften med veninderne, polterabend, fødselsdag eller bare en afslappende stund i rolige omgivelser.
📞 Kontakt Centerchef Henrik Godsk for pris og yderligere information:
Tlf. 61 81 22 61
✉️ Mail: henrik@pulsenisalling.dk

Faste hold og Events
Hjerteforeningens Bassinhold: Motion for hjertet – for mere information kontakt fysioterapeut Birgitte Toft Hummelmose på tlf. 28 96 24 74.
Bassinhold med fysioterapeut: For mere information kontakt Birgitte Toft Hummelmose på tlf. 28 96 24 74.
Senior Idræt Bassinhold: Motion for muskler og led – for mere information kontakt instruktør Grethe Goul på tlf. 40 94 72 36.
Vi samarbejder også med LOF, som tilbyder holdene Bevægelse i varmt vand og Varmtvandstræning i bassin med fysioterapeut.
Der bliver flere gange afholdt forskellige events i centret. Følg med på vores Facebook og hjemmesiden, eller kontakt Pulsen på tlf. 61 81 22 61 for mere information. Eksempler på events:
-
Saunagus for mænd ~ Saunagus for kvinder
-
PoolParty for børn
-
Farlig Fredag (forkælelse med bobler og mad)
✨ Kommende event:

Babysvømning
Pulsen tilbyder i samarbejde med LOF flere hold i babysvømning, som kører løbende hen over året. Babysvømning er en skøn måde at give din baby tryghed i vandet og samtidig styrke både motorik, balance og sanser.
I det varme vand skabes en rolig og behagelig atmosfære, hvor nærvær og leg er i centrum. Du får kvalitetstid sammen med din baby, og mange forældre oplever, at svømningen giver både afslapning, bedre søvn og masser af smil undervejs.
Holdene ledes af erfarne instruktører, som sørger for en tryg introduktion til vandet – uanset om det er første gang, du og din baby deltager, eller I har prøvet det før.
Wellness Center lukker og bliver låst ved normal lukketid. Det vil sige at du SKAL være ude af centret ved lukketid.
Hvis der ikke er nogen i bassinet, så forbeholder Pulsen sig ret til at lukke 1 time før normal lukketid.
Medlemskort / Nøgle-kort
Når du har købt et abonnement til Wellness, så kan du få udleveret et medlemskort. Ring til Pulsen på tlf. 6181 2261 for at aftale nærmere.
Medlemskortet skal du vise til kameraet ved indgangen til Wellness når du går ind.
Enkelt tur i Pulsen Wellness i den offentlige åbningstid:
Badning og færdsel i Wellness Center sker på eget ansvar. Børn under 13 år kun tilladt i følge med en voksen.
Abonnement
Før du kan oprette et abonnement, skal du have en medlemsprofil. Hvis du ikke allerede har en, kan du nemt oprette den her.
Opret Medlemsprofil
Trin 2 – Vælg dit abonnement
Når du har oprettet din medlemsprofil, kan du vælge det abonnement, der passer bedst til dine behov.
Voksen (14 år og op):
1 md. wellness voksen 90 kr.
6 mdr. wellness voksen 350 kr.
12 mdr. wellness voksen 600 kr.
Barn (4-13 år):
1 md. wellness barn 45 kr.
6 mdr. wellness barn 175 kr.
12 mdr. wellness barn 300 kr.
Administrer Medlemsprofil
Log ind her og se medlemsprofil, tilmeldinger, skifte betalingskort eller opsige abonnement.
Ønsker du at afmelde dit abonnement, skal du efter login gøre følgende.
Vælg øverst Økonomi - vælg Oversigt under abonnement - sæt √ i "Opsagt".
Familieomklædning
Der er mulighed for at benytte familieomklædningen for småbørnsfamilier, familier med babyer samt personer med handicap.
Efter endt omklædning skal alle personlige ejendele medbringes. Rummet må udelukkende anvendes til omklædning og bad og må ikke benyttes til opbevaring af ejendele under ophold i wellnessområdet.

